2. Faktisk energiforbrug
Grønlands faktiske energiforbrug er opgjort til 8.556 TJ i 2016. Det er 0,8 pct. mindre end i 2015, hvor energiforbruget var 8.626 TJ. Faldet skyldes et lavere varmeforbrug som følge af, at 2016 var varmere end 2015.
Energiforbruget var 0,3 pct. højere i 2016 i forhold til 1990, - altså stort set uændret. I 1990 var Grønland imidlertid fuldkommen afhængig af flydende olieprodukter med undtagelse af en smule affaldsvarme, hvorom der imidlertid ikke foreligger nogen tal før 1992. Således blev der i 1990 anvendt 8.527 TJ fossile brændsler imod 7.066 TJ i 2016.
Tabel 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug
|
|
19901 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
|
|
|
TJ |
||||||
|
Faktisk energiforbrug i alt .... |
8.527 |
9.144 |
8.979 |
8.481 |
8.626 |
8.556 |
|
|
Fossile brændsler .......... |
8.527 |
7.826 |
7.583 |
7.005 |
7.048 |
7.066 |
|
|
- Gasolie .................. |
7.490 |
6.208 |
5.942 |
5.110 |
5.113 |
5.008 |
|
|
- Motorbenzin .............. |
318 |
576 |
569 |
577 |
584 |
682 |
|
|
- Jet A-1/petroleum .......... |
696 |
807 |
727 |
660 |
702 |
728 |
|
|
- Diesel Fuel Arctic .......... |
- |
161 |
193 |
183 |
189 |
188 |
|
|
- LPG/flaskegas ............ |
13 |
4 |
3 |
3 |
3 |
3 |
|
|
- Flybenzin ................ |
- |
6 |
5 |
2 |
1 |
1 |
|
|
- Fuelolie .................. |
- |
55 |
133 |
461 |
447 |
446 |
|
|
- Spildolie ................. |
9 |
9 |
9 |
9 |
9 |
9 |
|
|
Vedvarende energi m.m. ..... |
… |
1.318 |
1.395 |
1.475 |
1.578 |
1.489 |
|
|
- Affald ................... |
… |
103 |
117 |
92 |
98 |
94 |
|
|
- Vandkraft ................ |
- |
1.215 |
1.278 |
1.384 |
1.480 |
1.396 |
|
|
Klimakorrigeret forbrug |
8.409 |
9.169 |
8.968 |
8.433 |
8.292 |
8.640 |
|
Anm. For affald skelnes der mellem ikke-bionedbrydeligt affald og bionedbrydeligt affald, hvoraf kun sidstnævnte betragtes som vedvarende energi. Alligevel indgår affald i den brede gruppe ”vedvarende energi m.m.” Da forbrænding af affald medfører emission af drivhusgasser, indgår affald dog også som en emissionskilde i emissionsopgørelsen.
Noter: 1) Det klimakorrigerede energiforbrug i 1990 er revideret i forhold til tidligere opgørelser.
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1ACT
Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. For at få et klarere billede af udviklingen korrigeres forbruget for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.
Det klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 8.640 TJ i 2016. Det er 4,2 pct. højere end i 2015. I forhold til 1990 er steget 2,7 pct.
Figur 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug
|
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1ACT |
Forbruget af fossile brændsler faldt frem til 1995, hvorefter det steg igen – i første omgang til et niveau omkring 9.000 TJ for siden at stige yderligere til et niveau i underkanten af 10.000 TJ. I 2010 og 2011 steg forbruget markant som følge af olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland. Herefter faldt energiforbruget som følge af økonomisk afmatning.
I 2015 vendte den økonomiske vækst tilbage. Bruttonationalproduktet steg, og det samme gjorde energiforbruget. Det stigende behov for energi skyldtes dog overvejende, at 2015 var et usædvanligt koldt år; det koldeste år i den betragtede periode 1990-2016. Af samme grund faldt det klimakorrigerede energiforbrug da også yderligere i 2015.
Denne udvikling vendte i 2016, hvor det faktiske energiforbrug faldt en anelse i forhold til 2015. Klimamæssigt var 2016 imidlertid et betydeligt varmere år; det fjerde varmeste i den betragtede periode. Derfor steg det klimakorrigerede energiforbrug i 2016.
Fra 1990 til 2016 er forbruget af flydende olieprodukter faldet 17,1 pct.
Forbruget af vedvarende energi m.m. (dvs. vandkraft og affald) er steget fra 87 TJ i 1992 til 1.489 TJ 2016.
I 2016 steg det samlede olieforbrug med 0,3 pct. i forhold til 2015. Vedvarende energi m.m. faldt med 5,6 pct. i 2016 i forhold til året før, hvilket skyldes et lavere behov for vandkraftbaseret el til produktion af varme.
Figur 2. Faktisk energiforbrug fordelt på fossile brændsler og vedvarende energi m.m.
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1ACT
Den vedvarende energi m.m. blev taget i brug i 1989 (affald) og 1993 (vandkraft). Siden er forbruget steget som følge af øget kapacitet og større produktion på vandkraftværket i Buksefjorden, der forsyner Nuuk samt anlæggelsen af vandkraftværker i Tasiilaq, Narsaq/Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Den øgede produktion af vandkraft har fortrængt store mængder gasolie fra konverteringsprocessen ved produktion af el og varme. Den markante stigning i forbruget af fossile brændsler i 2010 og 2011 skyldes øget forbrug af især gasolie i forbindelse med udførelsen af henholdsvis tre og fem olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland i 2010 og 2011.
Figur 3. Forbrug af fossile brændsler
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1ACT, hvor råstofudvinding og efterforskning dog er inkluderet under produktionserhverv i alt.
De fossile brændsler omfatter produkterne gasolie, benzin, petroleum, Diesel Fuel Arctic (herfra kaldet DFA), flybenzin, fuelolie, spildolie samt flaskegas.
Figur 4. Forbrug af fossile brændsler fordelt på produkter
Anm.: Benzin omfatter motorbenzin og flybenzin. Andre brændsler omfatter fuelolie, spildolie og flaskegas. Kurven viser den andel af de fossile brændsler, der er anvendt til produktion af el og varme i konverteringssektoren.
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1ACT
Gasolie er det mest benyttede brændsel. Produktet omfatter motorgasolie samt arktisk gasolie, der anvendes ved produktion af el og varme i konverteringssektoren, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, i industrien samt til transport. Forbruget af gasolie faldt med 2,1 pct. i 2016. Kurven i figuren viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringssektoren.
Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfarten.
Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produktet anvendes primært som brændstof i fly men også til opvarmning.
DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet sælges i Kangerlussuaq, hvor det erstatter gasolie. Som noget nyt sælges DFA nu også i Upernavik og Qaanaaq, hvor det blandes halvt om halvt med arktisk gasolie. Blandingsproduktet har bedre kuldeegenskaber og udgør derfor et bedre gasolieprodukt i de to nordligste byer. Mængden af DFA, som anvendes i denne blanding er dog indtil videre registreret som gasolie!
Fuelolie omfatter de svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Det er tyktflydende brændsler, som anvendes søværts af større skibe, trawlere m.m.
Flaskegas (LPG) anvendes i industrien samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt siden 1990.